Ny luksus hytte by, Aabo village - Aabo Camping Vandland

Ny luksus hytte by, Aabo Village


I januar 2019 har folketinget vedtaget, at campinghytter nu må være op til 45 m2, hvilket giver campingpladserne store muligheder for at tiltrække endnu flere gæster.

Kurt Trynskov fra Aabo Camping ved Tversted er, som den første i Danmark klar til denne udfordring med 10 helt nye 45 m2 excellenthytter med alt hvad hjertet begærer, såsom udendørs spa ved alle hytter, lækre grills og møbler, for ikke at tale om indretningen af disse luksushytter med 3 regulære soverum, stort tv med masser af kanaler, wifi, stor stue med sofa gruppe, spiseplads, lækkert køkken med opvaskemaskine etc. – kort sagt luksus!

Nu er der endelig tale om et produkt, hvor familien rent fysisk kan opleve campinglivets glæder uden, at skal leve som ”sild i en tønde”.

Der er også kælet for de mindre børn med anlæggelse af en helt ny 300 m2legeplads, hvor de kan boltre sig, mens far og mor eventuelt tager en tur i spaen.

Kurt Trynskov ejeren af Aabo Camping Vandland udtaler, at han er spændt på, hvorledes markedet reagerer. Det var noget af et sats, at være den første i branchen med de nye luksushytter, men udviklingen tilsiger, at der skal noget ekstraordinært til for et tiltrække og tilfredsstille kunderne. Nu er vi de første med dette unikke luksusprodukt, og jeg er glad for, at vi tog skridtet i år, udtaler Kurt Trynskov.
 

Vi åbner og er klar til påske.

Såfremt forventningerne bliver indfriet, planlægger vi endnu 10 nye luksushytter.

Se priser her



 



Billeder fra de nye luksushytter