"Aabo Camping og Vandland

     – fordi ferie ikke kan gøres om!"

 
Citat: Anne-Vibeke Isaksen, CampingDanmark.dk
 
Anne-Vibeke er kendt fra adskillige rejseprogrammer på dk4, og hun har skrevet en anmeldelse af Aabo Camping, som du kan læse her:
 
"Familiens ferie er som en oase midt i en travl hverdag, for den kan desværre kun få af os sige os fri for. Den er til stede og vi kender den alle. Først mandag og så er det pludselig fredag. Ugerne går, tiden går, så når ferien nærmere sig glæder alle sig til det frirum, der venter.
 
Hvor skal ferien så gå hen? Der er uanede muligheder og man vil så gerne vælge rigtig. Ferien kan ligesom ikke gøres om. Vi havde hørt om Aabo Camping og Vandland fra nogle gode venner, der omtalte pladsen meget positiv, så vi besluttede os for at pakke campingvognen og drage nordenfjords.
 
Allerede efter få timer på pladsen kunne vi mærke den særlige stemning, der er på Aabo Camping. En særlig form for hygge, hvor det summer af glade børn og voksne, der sysler med små ting. Og netop de små ting er der plads til på en campingferie, hvor ingen af hverdagens pligter presser sig på. Nøjagtig sådan som ferie skal være, så der er 100 % plads til afslapning og nærhed.
 
Ferien kan ikke gøres om, og det kan skabe uheldige forventninger i forhold til, hvad der skal indfries hos alle familiemedlemmer. På Aabo Camping får man indfriet sine forventninger, hvis man ønsker ro og afslapning samtidig med, at der er mange aktiviteter for børnene. I sær det store badeland tiltrækker mange og endnu flere, når der er poolparty for børnene.
 
Stranden er endnu et trækplaster – et stykke dansk pragtnatur, hvor man, når vejret tillader det, kan få dage til at gå og så er batterierne med garanti ladet op.
 
Er man endnu mere sulten på oplevelser, er der oceaner af muligheder. Skagen, Hirtshals, Ørnereservatet og meget mere. For os er det ikke rigtig ferie uden at se det sted vi opholder os. For det meste kører vi ud efter morgenmaden, og så kommer vi hjem i løbet af dagen for at bade, enten i havet eller i poolen. Det kombineret med dage, hvor vi trækker stikket helt ud, er som regel en god opskrift på en skøn ferie. Vigtigst for os er, at vi er sammen.
 
Campingpladsen er en pragtfuld base – et åndehul, hvor man mærker gæstfriheden og det personlige. Noget jeg lægger stor vægt på i en tid, hvor masseturismens pakketilbud i feriecentrer desværre vinder mere og mere frem. Sådan er det heldigvis ikke her.
 
Aabo Camping og Vandland er en tryg og hyggelig base med fine faciliteter og ordentlighed på en afslappet måde. Ferien kan ikke gøres om, men hvis vi alligevel skal gøre det med denne, så bliver det her vi næste gang skal tilbage til."
 
Følg alle hendes rejser mandag aften fra kl. 21.00 og på www.CampingDanmark.dk. Du kan også følge hende på Facebook www.facebook.com/annevibeke.isaksen.
 

Anden omtale fra CampingDanmark

 
Omtale af Rejseblog 
Udtalelse fra campingland.dk
Rejseblog 
Artikel 
Videoer 
Billedserier 
Tv-omtale